Vi skal være modige og række ud efter gevinsterne med kunstig intelligens. Og samtidig udvikle regulering, som holder negative sideeffekter i skak uden at spænde ben for positiv innovation.
Den gode nyhed er, at bæredygtighed hænger virkeligt godt sammen som business case. Den dårlige nyhed er, at det kræver noget rugbrødsarbejde, som it-funktionen har svært ved at få gjort. Og dertil kommer et behov for at give budgetprocessen og måden vi planlægger investeringer på et holistisk serviceeftersyn.
Da ChatGPT blev åbnet for offentligheden for et halvt års tid siden, fik mange en pludselig aha-oplevelse af teknologiens potentiale. Samtidig blev de gamle science-fiction-inspirerede dystopiske fantasier hentet frem igen. På afstand kan den datatunge sprogmodel med en chatfunktion ligne et alvidende orakel og dermed kunne angsten for robotternes snarlige magtovertagelse igen blive luftet.
Forbud, nødråb om regulering og åbne breve om at tage en pause fra al udvikling af AI har sat meget dagsorden. Men vi kan ikke styre den her udvikling med frygt og forbud. Vi overser meget nemt det enorme potentiale, som brugen af data og avancerede modeller har i sig. Vi kan få meget store produktivitetsgevinster og kvalitetsgevinster både i det professionelle og i det private, men vi kan også få nogle meget negative effekter.
Gå på to ben
Teknologien kommer altså ikke med et plus eller et minus foran. Derfor må vi gå på to ben. Både regulere så den ikke er destruktiv for mennesker og samfund. Og investere så vi får den værdi og den effekt, som vi ønsker os. Lad os starte med reguleringen.
I dag kommer teknologiudviklingen på AI-området især fra globale tech-firmaer i enten USA eller Kina. Adgangsbilletten består af meget store datamængder, adgang til rå computerkraft og matematisk/statistisk kompetence. Toget er på skinnerne, og det accelerer. Et forbud eller en pause er bare ikke en option. Men fordi vi alle er passagerer, kan og skal vi både etablere sikkerhed/tryghed/rettigheder og forsøge selv at komme op i lokomotivet og sætte retning for teknologiens udvikling og anvendelse.
Tidens største udfordring
Forleden luftede Financial Times på lederplads en tilgang til at regulere AI, som avisen betegner som vor tids største governance-udfordring. Udover at tech-industrien selv opstiller principper og guidelines for gennemsigtighed, pålidelighed og fairness, peger artiklen på en forebyggende og en hændelses-baseret regulering.
Lidt på linje med godkendelse af lægemidler kunne man forestille sig, at algoritmer på områder med betydning for liv og død (sundhedsvæsen, retsvæsen, militær) kun kan tages i brug efter en formel godkendelse. Det minder om den risikobaserede tilgang, som EU barsler med i kommende AI-regulering (i parentes bemærket kunne det have været rart, at den allerede var i kraft nu). Forslaget er, at reguleringen er skarp, når betydning for mennesker og samfund er stor, og mindre skarp, hvor der er lavere risiko for negative effekter.
Global stop-knap
Den hændelses-baserede tilgang er inspireret af luftfarten. Her har globale luftfartsmyndigheder magt til at grounde en bestemt flytype, hvis der opdages en fejl. Det samme princip vil være gavnligt i forhold til selvkørende biler og andre områder, hvor en AI-model pludselig volder uforudset skade.
Det er i hvert fald et vilkår, at teknologiudviklingen kører hurtigt og delvist uden for demokratisk kontrol. Derfor kan den ikke reguleres bagud, for så vil reguleringen altid komme for sent. Vi skal etablere regulering, der virker hurtigt og effektivt og ser ud af forruden.
I offensiven
Den største kilde til sikkerhed og tryghed er at kaste sig ind i feltet og komme i gang. Vi skal som virksomheder og samfund ikke blot affinde os med at være modtagere, brugere og datakilder. Lanceringen af ChatGPT kan godt minde om et klinisk forsøg med et nyt præparat blot uden nogen form for demokratisk kontrol eller synlighed af beslutningen. Vi må ud af den passive rolle og investere og udvikle løsninger, som passer til os og vores samfund.
Min egen AI-assistent
Jeg har selv stor tiltro til, at en AI-assistent kunne gøre meget for mig i min lederrolle. Reelt bruger jeg meget tid på at samle fakta og skabe vished for en given beslutning. Tænk hvis jeg altid havde de relevante fakta til rådighed, så kunne jeg fokusere på at balancere mine beslutninger rigtigt. Og nej, jeg er slet ikke bange for at HPE kan erstatte country managers med robotter, for ledelse handler alt for meget om mennesker og relationer. Her vil den kvantitative sandsynlighedsmaskine komme til kort.
Som ledere træffer vi nok de ringeste beslutninger, når de er meget følelsesbaserede, vanedirigerede eller instinktive. En AI-assistent med alle tilgængelige relevante fakta ville være en effektiv kur og god til at give balance.
Og så er der lige en million andre anvendelsesmuligheder, hvor vi kan bruge en produktivitetsforøgelse, fordi vi mangler arbejdskraft. Både i den private og i den offentlige sektor.
Vi må ikke forsøge at kvæle alle disse positive effekter, fordi vi er forvirrede og skræmte over, hvordan Kina og Big Tech bruger kunstig intelligens. Vi må ikke kvæle innovationen i frygt for brud på GDPR. Vi må vise, at AI kan arbejde for menneskeheden og for demokratiet.
