Magtbalancen mellem ledere og medarbejdere svinger i takt med trends og konjunkturer. Det langsigtede, værdiskabende og bæredygtige er at bygge menneskevenlige organisationer, hvor vi har lyst til at yde en ekstra indsats.
Virksomheder kan høste store fordele ved at bruge public cloud.
Corona, hjemmearbejde og nu krig og økonomisk usikkerhed sætter store bevægelser i gang. Bølgerne skyller ind over os og vores arbejdspladser med ændrede prioriteringer hos ledere og medarbejdere.
Det sker på toppen af længerevarende strukturelle forandringer: Demografien skærper kampen om at tiltrække de unge, som også forlanger mere af arbejdspladsen og livet. Samtidig ser vi voksende trivselsproblemer og stress. Alt sammen i en hverdag, hvor arbejdets digitale element vokser hele tiden for næsten alle typer medarbejdere.
Lige nu er usikkerheden stor i hverdagen, og det lægger helt sikkert en dæmper på de vildeste krav og forventninger fra medarbejdernes side, fordi det bliver vigtigere at fastholde sit job. Virksomhederne spænder livremmen ind, fokuserer på kerneforretningen og skiller sig af med ”flødeskum” og ”nice-to-have”. CFO’en er ”back in business” med fokus på toplinje, bundlinje og omkostninger.
Galt i byen
Ledelsesmæssigt og organisatorisk giver det aktuelle konjunktursving i bedste fald en hvilepause for den organisatoriske tilpasning. Men man går grueligt galt i byen, hvis man som leder tror, at vi bare vender tilbage til den klassiske hierarkiske organisation, hvor medarbejderne slår hælene sammen og parerer ordrer.
Amerikanerne talte om the Great Resignation (at stadig flere siger deres job op uden at have et andet) og Quiet Quitting (at man kun leverer det nødvendige og skynder sig hjem fra arbejde). Begge dele er udtryk for den strukturelle ændring af magtbalancen, som blev tydelig, da eksplosionen i hjemmearbejde satte gang i eksistentielle overvejelser om at arbejde anderledes, mere fleksibelt og mere uafhængigt af fysiske arbejdspladser og større organisationer.
Den trend er ikke aflyst. Vi kommer som ledere til at forholde os til den fremover. Disciplinen, som opstår af økonomisk nødvendighed, er et skrøbeligt fundament for at skabe en effektiv og dygtig organisation. Den er for det første midlertidig og for det andet er den ikke fremmende for en åben, fleksibel og stærk kultur, hvor der er plads til alle.
Bolværket
Hvis vores virksomheder skal være langsigtet bæredygtige og konkurrencekraftige, skal de være menneskevenlige. Vi skal have lyst til at deltage i nogle meningsfulde opgaver og sammenhænge, og der skal være plads til forskellige mennesketyper og kompetencer. Kommunikationen skal være præget af åben og ærlig feedback. Ledelsesmæssigt er det det eneste bæredygtige bolværk mod de bølger, som ruller gennem havet af medarbejdere.
I vores tilfælde er vi i direkte konkurrence med andre globale it-koncerner, store danske virksomheder og med opstartsmiljøerne om at tiltrække de rette kompetencer. Vores hovedopgave er at være en solid og værdiskabende it-partner. Ydelsen er ganske kompleks og sammensat, og det bør vores kultur afspejle.
I mange salgsorganisationer er sælgeren den store helt, fordi hun hiver de store aftaler hjem. Men i praksis skal en hel kæde af funktioner arbejde sammen. Det er mennesker, der byder ind og byder op, som driver resultatskabelsen. Derfor er mine interne helte, de personer som bærer og beskytter en god kultur. Ikke nødvendigvis den typisk vellønnede key account manager, som i sidste ende får blæk på papir.
Ud på dybt vand
Jeg tror på, at hvis vi er der for hinanden, kan vi opnå mere, og vi kan klare mere. Den nye og uprøvede person får et mere spændende arbejdsliv ved at blive smidt ud på dybt vand og prøve at svømme. Hvis der vel at mærke findes en tydelig redningskrans, og hvis kulturen tillader, at man kalder på hjælp.
For mig at se er det en nøgle, at vi er fleksible. Tager individuelle hensyn. Opfordrer til selvudvikling og tager ansvar for udvikling. Vi skal have have øje for mennesket i vores organisation, og vi skal have plads til at være forskellige. Der er stadig brug for hårde økonomiske fakta, excel-ark og KPI’er, men kultur spiser altid den slags styring til morgenmad.
Også i nedgangstider.
