Klumme:
Energioperatør, prompt-ingeniør og it-økonom. Sådan ville jeg svare, hvis man har en så livlig fantasi, at man kan forestille sig, at nogle unge fra generation Z skulle spørge mig om, hvad der bliver fremtidens hotteste jobs på it-området.
“The sexiest job in the next 10 years will be statisticians.”
Citatet har i hvert fald 14 år på bagen og kommer fra Googles cheføkonom Hal Varian, og i de 14 år har data, dataanalyse og kunstig intelligens ganske rigtigt sat voldsomt meget dagsorden. Givetvis leveret med et glimt i øjet, men det var ikke verdens dårligste karriereråd.
Og hvis vi skal spole frem til nutiden, vil jeg da gerne forsøge mig med nogle bud på de hotteste jobtitler på it-området i de kommende år. Kære CIO, opret disse jobs før din nabo, hvis du skal have fat i kompetencen, der understøtter megatrends som bæredygtighed, kunstig intelligens og holistisk ledelse.
Numero uno: Energioperatør
Den digitale infrastruktur vokser i betydning og størrelse og dermed også i sit klimaaftryk. Vi kan ikke længere styre vores workloads alene efter pris og performance. Vi kan ikke vælge cloud-leverandør uden at have mål for bæredygtigheden. Derfor bliver energioperatører, energiplanlæggere og klimaarkitekter jobtitler i en strategisk it-funktion fremover.
Fokus skal naturligvis være på at minimere energiforbruget, genanvende overskudsvarmen og bruge de reneste energikilder. Det kommer til at gennemsyre mange beslutningsprocesser i fremtiden.
Konkret skal der vælges servere med maksimal effektivitet og størst mulig genanvendelighed. Workloads skal planlægges over døgnet, ugen og året, så man lukker optimalt ned for overskudskapacitet, når trafikken er reduceret. Og der skal opstilles klimabestemte scenarier for udviklingen af virksomhedens digitale infrastruktur. Både vores egen og den hos cloud-partnere!
Når IT møder OT
I praksis åbner edge computing også for en række udfordringer.
It-afdelingen har i årevis kørt et paradigme med stikord som konsolidering, standardisering og stordrift, og derfor er der ikke nødvendigvis kompetencer og processorkraft ude på kanten længere.
Ude i produktionen kører en række processer i lukkede netværk (OT = operational technology) med processtyring, produktionsmaskiner og robotter. Den er fagspecifik og produktspecifik og har ikke traditionelt været en del af it-funktionen.
Edge computing piller med andre ord ved de etablerede grænser mellem en produktionsnær ingeniør-drevet faglighed og den mere generelle it-faglighed omkring de bærende applikationer i den samlede virksomhed.
Er du liquid cool?
Apropos skismaet mellem generationer, så har mange i årtier løftet øjenbryn over fortidens vandkølede mainframes. Det er sket, mens luften har været tyk af buzzwords om minicomputere, client-server, downsizing og cloud. Men skæbnens ironi er, at nu svinger pendulet tilbage.
Vi er tæt på en fysisk grænse for luftkøling i et rack, når kølingen yder 15 kwh. Derfor kan vi ikke udnytte den fysiske plads, medmindre vi går over til liquid cooling. Her går kapaciteten op til 80 kwh.
Det kræver en anden infrastruktur til at styre denne flydende køling og derfor investeringer. Men samtidig er væsken langt bedre til at holde på og dermed transportere overskudsvarmen. Det peger på genbrug til at varme bygninger op. Derfor vil de unge have liquid cooling.
Numero duo: Prompt-ingeniør
Kunstig intelligens vil påvirke millionvis af jobs. Generativ AI ser ud til at være meget stærk, og den vokser hurtigt fra tekst over mod lyd, billeder og video. Verden står lidt og svajer mellem risici og muligheder i AI, og en af de allervigtigste opgaver bliver at bruge teknologien rigtigt. At bygge bro mellem mennesker og de store sprogmodeller. Derfor bliver prompt-ingeniører vigtige fremover.
Jobbet går ud på, at lave præcise anvisninger, regler og direktiver for at hjælpe AI-værktøjer med at levere specifikke resultater. Fundamentet er dyb forståelse for kapaciteten og begrænsningerne i den model, man arbejder med. Prompt-ingeniører har de nødvendige færdigheder til at guide og optimere output mod ønskede mål.
Numero tre: It-økonom uden grænser
Cloud-bølgen er skyllet ind over os, og mange virksomheder er vågnet med nogle økonomiske tømmermænd, fordi regningerne fra cloud-udbyderne blev endog meget store. Det har genereret behov for nye kompetencer i et cross-over mellem it og finance.
FinOps – finance operations – er en disciplin, der matcher den anderledes cloud-økonomi. En tværgående kompetence, som kombinerer viden om it, finance og kerneforretning. Det handler om at overvåge og styre virksomhedens forbrug af cloud-services, hvad enten det er on-prem eller public.
Men det stopper ikke her. Ligesom bæredygtigheden skal økonomien styres holistisk uden sub-optimering i enkelte søjler. Vi får brug for it-økonomer, der kan opstille styringsmodeller, så vi investerer, driver, udfaser, genanvender og værdisætter vores digitale infrastruktur optimalt. De skal tage alt ind, og de skal overskride organisatoriske grænser.
I byggeriet arbejder arkitekter, ingeniører, forskningsinstitutioner og NGO’er sammen med afsæt i den nyeste forskning om menneskeskabte klimaforandringer. På samme måde skal vi inden for it etablere partnerskaber på tværs af datacentre, elsektor, varmesektor, lovgivere, byggeindustrien mm.
Det hedder sektorkobling og kræver it-økonomer uden grænser, som kan tænke på tværs af sektorer og drive fremtidens grønne partnerskaber
Der er fremtid i disse jobs. Men de er pænt komplekse, og kræver mange forskellige kompetencer. Jeg håber virkelig at de unge vil gå efter dem!
